<jats:p>Det er en udbredt opfattelse, at informationskampagner kan betale &#x0D; sig: At de har en effekt. Synspunktet bygger formentlig på den snus-&#x0D; fornuftige holdning, at ellers brugte man næppe så mange ressourcer &#x0D; på sagen. Det er imidlertid en kendsgerning, at kampagner meget &#x0D; sjældent evalueres og at medieforskningen stort set ikke har metoder &#x0D; til at måle deres effekt. Modsat reklamekampagner hvor den adfærds-&#x0D; påvirkning, der skal måles, er forholdsvis simpel at konstatere, så har &#x0D; informationskampagner langt mere komplicerede formål: At ændre hold-&#x0D; ninger og vaner på områder hvor de måske knap nok registreres af den &#x0D; enkelte. Eller vaner, der kun ændres efter lang tids påvirkning således, &#x0D; at det nærmest er omsonst at afgøre præcis hvilken påvirkning, der &#x0D; f.eks. fik rugeren til at lægge tobakken. Planlægnings- og evaluerings-&#x0D; metoderne til at optimere effekten af en kampagne har derfor ikke en &#x0D; fast formel, men må tilpasses kampagnens særlige vilkår. Artiklen frem-&#x0D; lægger en checkliste med erfaringer og teorier, der med fordel kan ind-&#x0D; drages, både ved planlægning, analyse og evaluering af primært ikke-&#x0D; kommercielle kampagner. Artiklen er forsynet med en fyldig bibliografi.</jats:p>