Beteiligte: | |
---|---|
In: | MedieKultur: Journal of media and communication research, 5, 1989, 12 |
veröffentlicht: |
Det Kgl. Bibliotek/Royal Danish Library
|
Medientyp: | Artikel, E-Artikel |
ISSN: |
1901-9726
0900-9671 |
---|---|
DOI: | 10.7146/mediekultur.v5i12.1028 |
veröffentlicht in: | MedieKultur: Journal of media and communication research |
Sprache: | Unbestimmt |
Schlagwörter: | |
Kollektion: | Det Kgl. Bibliotek/Royal Danish Library (CrossRef) |
<jats:p>I begyndelsen af 80'erne blev der talt meget om, at vi var på vej ind i in-
 formationssamfundet og derfor havde brug for et landsdækkende bred-
 båndsnet. Man forestillede sig, at det skulle overføre data og billeder 
 overalt i landet. Begejstringen var så stor, at regeringen på et forslag 
 fra mediekommisionen faktisk vedtog, at det skulle vi ha'. Man undgik 
 at diskutere, hvad det egentlig skulle bruges til og talte ikke om prisen. 
 Men det var noget med lysledere til alle hjem i Danmark. Som overgangs-
 løsning skulle der etableres et hybridnet, som en sammenkobling af 
 TV-fællesantenneanlæggene og telefonnettet.
 
 Efter nogle års tumulter i den offentlige debat blev hybridnettet vedtaget 
 af folketinget i juni 86. Telefonselskaberne gik igang med at sælge det, 
 loven blev revideret i 87 og nu er der stille om det altsammen. Hvad 
 skete der egentlig med det bredbåndsnet, som det hele skulle ende 
 med? Og hvad blev der af de informationsbehov, de samfundsutopier, 
 og hele den teknologiske udvikling, som startede sagen i 80´ernes 
 begyndelse? Var det et blufnummer iscenesat af smarte embedsmænd, 
 telefonselskaberne og EDB-industrien? - Denne artikel ser på, hvad der 
 faktisk skete og hvilke forestillinger og interessemodsætninger, der 
 prægede beslutningerne. Til slut antydes, hvor telepolitikken har sine 
 ømme tæer idag.</jats:p> |